Mød os


Her hører jeg til!

Lene Thygaard har boet i Skelbælklund i otte år. Her fortæller hun lidt om hvorfor:

Hver eneste gang jeg drejer om hjørnet ved den store sten nede ved vejen, tænker jeg, at nu er jeg hjemme, nu kan jeg slappe af. Jeg er vokset op på landet, altså sån´ rigtig på landet med udsigt over Tissø, og har nok altid haft blik for naturen og årstidernes skiften. Som voksen er jeg blevet glad for at fotografere, og jeg bliver tit facineret af, at min udsigt fra køkkenvinduet, kan se ud på så mange forskellige måder.

 

Jeg føler jeg bor midt i den smukkeste natur, og alligevel kan jeg gå ind til byen på ti minutter og handle. Vi har skov, vi har sø, og vi har høj blå himmel. Jeg bliver aldrig træt af at bo her, og jeg synes vi har et rigtig godt forhold til naboerne. Her er roligt – uden at  være kedeligt.